Tak til
 






  
05/05 2023

Børneattester er et nødvendigt krav

Selv om det følgende indlæg strengt taget er rettet mod det randrusianske fritids- og idrætsliv, berører det et alvorligt problem, som f.eks. også for nylig har vist sig at være aktuelt i bl.a. Hornslet:

”SIKR har gennem sit seneste nyhedsbrev til sine medlemmer gjort opmærksom på nødvendigheden af at få udfyldt og indsendt børneattester.
Dette læserbrev sendes som et supplement til den fint opsatte artikelside i Randers Amtsavis tirsdag d. 19. maj. SIKR`s bestyrelse er meget interresseret i, at vorr medlemmer lever op til de krav, det offentlige stiller.
Det er og skal være sikkert at sende sine børn/unge til aktiviteter i de frivillige foreninger uden risiko for, at disse brugere bliver forulempede.
Som Torben Kjeldsen fra Randers Gymanstiske Forening udtrykker det, kan det være svært at vurdere en krænker, hvis en træner/instruktør ikke tidligere er blevet opdaget/afsløret som pædofil eller krænker.
For at undgå den falske tryghed er det af absolut stor betydning, at bestyrelse og andre voksne i og omkring foreningslivet støtter op og tager en debat, såfremt et rygte eller en forkert indgang til børnene bliver kendt i foreningen.
Som Torben Kjeldsen så rigtigt udtrykker det: ”Hvis man er krænker, men ikke dømt for det, så hjælper attesten ikke noget”.
Åbenhed og samtale i foreningen vil kunne løse problemet, uden at det får en tendens af spionage og mistro.
Jan Darfelt, specialrådgiver i DIF, holder fast i, at reglen er lavet for at beskytte børnene. Så ved opmærksomhed i det bredspektrede foreningsliv vil man komme langt i bestræbelserne på at skabe et trygt og rart miljø for alle, som har deres gang i det frivillige arbejde i foreningerne.
Opgaven er ikke så svær, så SIKR`s opfordring er: Få nu arbejdet gjort!”

Skrevet af idrætssamvirkeformand Lars Kronborg fra SIKR i Randers i Randers Amtsavis d. 28. maj

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam