I Syddjurs er det endnu engang kommet på tale at lukke den lille Feldballle Skole. Dét protesterer en borger kraftigt imod hér:
”Lukning af skoler i de små nærmiljøer er starten på skabelsen af spøgelsesbyer.
Tænker politikerne, at spøgelsesbyer kan skabe turisme? Kan det være rigtigt, at man evt. skal lukke en skole med succés?
Trkyghed er en nødvendighed! På Feldballe Skole er fagligheden og det sociale miljø i top og altid på dagsordenen for lærere og ledelse. Vores børn er trygge i Feldballe Skole, det forholdsvis fornuftige antal elev i klasserne er med til, at alle elever føler, de er en del af klassen og skolen, de er dermed ikke usikre på at melde sig på banen. Skulle det nu være godt med mange flere elever, måske op til 25-30 elever i hver klasse – nej, hér vil en mase børn ikke altid blive hørt, de vil dagligt skulle kæmpe for anerkendelse og ros, som i dag er en selvfølge i Feldballe Skole.
Hvad sker der med vores nærmiljø i Felballe? Jeg er ikke i tvivl, inden vi flyttede til Feldballe, undersøgte vi forholdene vedrørende skole, børnepasning og indkøb, alle disse faciliteter var i Feldballe, derfor var vi ikke skeptiske med vores valg om at flytte til byen. Jeg er overbevist om, at Feldballe by vil være lidt af en spøgelsesby i fremtiden, hvis man lukker vores skole, børnefamilier vil på sigt flytte, købmanden vil lukke, da der ikke længere er et indtægtsgrundlag for at drive forretningen.
På langt sigt er det nok en bedre forretning for kommunen at bevare skolen og dermed bevare børnefamilier og hermed også de økonomiske grundlag for (skatte-indtægter) at drive lokalsamfundet og dermed også kommunen, kommunen kan jo ikke leve af pensionister (de betaler ikke det store i skat).
Mit råd til politikerne er: Tænk jer godt om – det kan give bagslag at lukke Feldballe Skole!
Til alle jer læsere, vær med! Meld jer på banen og vær med i debatten, vi skal have råbt politikerne op, dem som åbenbart sidder i deres egen lille verden og tror, de med et snuptag kan redde økonomien – dén økonomi, som de igennem de senere år har formøblet væk, de mener åbenbart, at det endnu engang skal være børneområdet, der skal redde røven på de tidligere års forkerte brug af vores skattekroner.”
Skrevet af John J. Funch fra Feldballe i Randers Amtsavis d. 1. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof