Det mener i alt fald socialdemokraterne. I dag er det byrådskandidat Jesper Eriksen, der skriver:
”Efter de 10 forslag til anlægsinvesteringer fra Socialdemokraterne er det vist tydeligt for enhver, at det er fra Socialdemokraterne, at visionerne for den fremtidige udvikling af Norddjurs Kommune skal komme fra.
Jeg finder det besynderligt, at den siddende borgmester Torben Jensen fra Borgerlisten bliver nødt til at tage æren for anlægsforslagene fra Socialdemokraterne, for at han kan markere sig som en fremsynet og visionær borgmester. Men jeg kan selvfølgelig godt se Torben Jensens dilemma. Han er selvfølgelig nødt il at markere sig i forhold til de to øvrige borgmesterkandidater i valgkampen. På den ene side en meget visionær og fremsynet borgmesterkandidat i Jan Petersen fra Socialdemokraterne. Og på den anden side Venstres borgmesterkandidat Hans Erik Husum, som grundet Venstres regeringspolitik med nedskæringer og yderligere planer om indskrænkelse af det kommunale selvstyre ikke har mulighed for de store fremtidsvisioner for Norddjurs Kommune.
Men jeg hÃ¥ber, at borgmester Torben Jensen selv har nogle idéer og visioner for Norddjurs Kommune, som han kan præsentere for vælgerne i valgkampen. SÃ¥ skal vi fra Socialdemokraterne nok fortsætte vores arbejde med at udvikle visioner for Norddjurs Kommune, som vi selv præsenterer og tager æren for overfor vælgerne frem til kommunalvalget i november.”
Skrevet af S-byrådskandidat Jesper Eriksen fra Norddjurs Kommune i Lokalavisen d. 28. april
Kilde: Lokalavisen
sof