Tak til
 






  
05/05 2023

SF ønsker mere fokus på ældreplejen

De 2 SF-medlemmer af byrådet i Norddjurs svarer hér på Idégruppen Grenaas opfordring forleden om at tage ved lære af den danmarkskendte plejehjemsbestyrer Thyra Frank:

”Tak til Preben Mortensen og Jørgen Lund for jeres indlæg ang. plejecentre i Norddjurs. SF har samme drøm som jer: Der er intet, vi hellere vil end omdanne vore plejehjem til steder, hvor der laves frisk nytillavet mad hver dag, hvor personalet kan bruge tiden til kærlig pleje frem for skrivearbejde, at der er personale og ressourcer nok til masser af oplevelser, aktiviteter og individuelle hensyn.
I vil gerne have, at plejecentre skal være private. Vi mener, det er en opgave for fællesskabet og skal være et tilbud for alle. Det er flot, hvad Thyra Frank har udrettet på et hjem på Frederiksberg. Men bemærk: vi har ledere og ansatte på vore plejehjem, der formår at udrette det mest utroligt på tods af manglende ressourcer. De har også fortjent at komme i fjernsynet. Så det er vilkårene for vore offentlige plejecentre, vi skal have ændret på. SF har indtil videre gjort dét, vi kunne for at afbøde de værste konsekvenser. Da budget 2009 skulle vedtages, stemte vi imod nedskæring på genoptræning, vedligeholdelsestræning, dagcentre og mængdereguleringer på mere end 3 mill. I voksen-/plejeudvalget har SF forslået, at Norddjurs henter inspiration fra Århus: Er der dele af den enorme dokumentation, vi kan spare? Kan vi indføre ”kontrolfrie zoner”? Dét undersøger forvaltningen p.t.
Men hovedårsagen til nedskæringer på plejecentrene, som bl.a. har medført et meget lavere aktivitetsniveau for de ældre, dét er regeringens diktat om loft over Norddjurs` serviceramme. Så derfor, Mortensen og Lund: I må være aktive for en ny regering, der har højere mål end at privatisere og angribe den offentlige sektor. Og for en ny offensiv ”regering” i Norddjurs, der kan give kommunen et løft (også indtægtsmæssigt). Og som vil afsætte penge til gode arbejdsforhold for personale og ledere og et anstændigt og værdigt liv fyldt med livskvalitet for beboerne på vore plejecentre.”

Skrevet af SF-byrådsmedlemmerne Mads Nikolajsen og Jytte Schmidt i Lokalavisen d. 28. april

Kilde: Lokalavisen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam