Hos de nordjyske socialrådgivere er man træt af Dansk Folkepartis indflydelse på den voksende ulighed i det danske samfund:
”Pia Kjærsgaard og Søren Krarup giver hyppigt udtryk for, at folketingsvalget i 2001 var udtryk for et systemskifte. Pia Kjærsgaard gentog det i forbindelse med statsministerskiftet og med en opfordring til Lars Løkke om at holde fast i systemskiftet.
Jeg er enig i, at der var og er tale om et systemskifte. Desværre ikke til gavn for almindelige og udsatte borgere.
VKO-blokken har medvirket til større ulighed i sundhedssektoren blandt andet gennem skattefinansierede sundhedsforsikringer, der sikrer, at forsikrede kommer foran pensionister og kontanthjælpsmodtagere i køen til behandling.
VKO-blokken har gennem økonomiske sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere (450 timers-reglen, loft over kontanthjælpen) medvirket til, at antallet af borgere, der bliver sat ud af egen bolig, er steget kraftigt.
VKO-blokken har gennemført betydelige forhøjelser af straffene for kriminelle handlinger og senest fremsat forslag om, at den kriminelle lavalder skal sænkes. Målet er, at 14-årge skal i fængsel sammen med hårde kriminelle.
VKO-blokken har overdænget den offentlige sektor med dokumentations- og indberetningskrav, så store dele af den offentlige sektor nu bruger mere tid på papirnusseri end på at betjene borgerne.
SÃ¥ der er i sandhed tale om et systemskifte. Lad os bruge de kommende 1. maj-demonstrationer til at kræve et systemskifte, der sikrer lighed i sundhedssektoren og en offentlig sektor, der arbejder for borgerne og ikke for bureaukraterne pÃ¥ Christiansborg!”
Skrevet af socialrådgiverformand Søren Andersen fra Region Nord i Randers Amtsavis d. 27. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof