Vi har tidligere bragt indlæg med protester mod nedlæggelse af brobygningen mellem Fjellerup Børnehave og Ørum Skole. Hér tilslutter en mand fra Fjellerup sig kritikken:
”Kan det virkelig være rigtigt, at Norddjurs Kommune vil spare 40% i de kommunale skolefritidsordninger? Hvis vi herhjemme i vores egen private økonomi skulle spare 40%, ville det selvfølgelig klart kunne mærkes af os alle i hverdagen. Dét tror jeg også selv en politiker i Norddjurs Kommune ville kunne!
Nu hører jeg så, at der i SFO`en på Ørum Skole skal spares 40% på ”Mini-Fritteren”. En ordning, der startede sidste år, hvor børnehaveklassebørnene fra april starter på fuld tid i fritidsordningen. Vi var i forvejen kede af, at vores børn skulle væk fra en fantastisk børnehave i Fjellerup, godt 4 måneder før nødvendigt, men nu vil kommunen altså endog spare næsten halvdelen af budgettet væk på en fuldtidsplads for vores børn. Hvor meget kan man egentlig spare væk, uden at det bliver pinligt, og hvor ringe et tilbud er det, vi vil tilbyde vores børn i deres opstart i folkeskolen? Prøv dog at have lidt fornemmelse for de ansatte pædagogers og børnenes situation og hverdag!”
Skrevet af Jakob Nejsum fra Fjellerup i Grenaa Bladet d. 17. februar
Kilde: Grenaa Bladet
sof