Tak til
 






  
05/05 2023

Ledige skal have ens vilkår

Den lokale LO-formand i Randers fortæller i det følgende om, hvorfor folk, der ikke ønsker at være medlem, ikke bare kan få dagpenge. Samtidig gør han opmærksom på en uretfærdighed m.h.t. en forskel på størrelsen af dagpengene:

”Ledigheden er hurtigt på vej op, og dét har naturligvis åbnet en diskussion om, hvordan man er stillet, hvis man mister sit arbejde uden at være medlem af en a-kasse. Blandt andet har der været forslag fremme om, at man skulle have mulighed for at melde sig ind i en a-kasse og få dagpenge, selv om man ikke opfylder kravet om et års medlemskab.
Til dét er der kun at sige, at man selv har valgt a-kassen fra. Medlemskab af en a-kasse – og dermed muligheden for at få dagpenge i tilfælde af ledighed – er en forsikringsordning som alle andre. Hvis huset brænder ned, og man har valgt ikke at have nogen brandforsikring, så får man ikke huset erstattet. Det samme gælder arbejdsløshedsforsikringen – har man valgt ikke at melde sig ind i en a-kasse, så kan man heller ikke fa dagpenge. Sådan må det være med en frivillig ordning.
Til gengæld er der rigtig god grund til at diskutere det helt urimelige i, at der er forskel på forholdene for a-kassernes medlemmer. Reglerne er komplicerede, men faktum er, at nogle dagpengemodtagere er dårligere stillede på grund af deres alder – blandt andet er medlemmer under 25 år kun berettiget til det halve af den normale dagpengesats. I en krisetid med stigende ledighed vil det være oplagt at få gjort op med dén aldersdiskrimination, som går det mere end vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen for en gruppe dagpengemodtagere med sig selv og en familie at forsørge. De har jo netop valgt at være en del af forsikringsordningen, men er uforskyldt langt ringere stillet end andre dagpengemodtagere.
Til slut en opfordring til alle lønmodtagere: Sørg for at melde jer ind i dén LO-organisation, der findes på jeres arbejdsområde, og vælg samtidig den faglige a-kasse! Så har I både styr på overenskomst og arbejdsforhold og er samtidig stillet bedst muligt i tilfælde af ledighed.”

Skrevet af LO-lokalformand Ejvind Clemmensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 6. februar

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam