Det siger Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Norddjurs Kommune, der altid har været imod, hvis private driver forretning for kommunale penge:
”Da man for Ã¥r tilbage besluttede at bygge en ny svømmehal i Grenaa, var det med Dansk Folkepartis stemme, at det blev vedtaget. Da man udvidede Idrætscentret i Grenaa, var det med Dansk Folkepartis stemme, at det blev vedtaget.
Da byggeriet af svømmehallen var i fuld gang, var der ”græsrødder”, der fik dén idé, at det kunne være smart med et wellness-lokale i forbindelse med svømmehallen. Dét syntes Dansk Folkeparti ogsÃ¥, men vi var imod projektet, hvis der skulle kommunale kroner med i spillet.
Idrætsforeninger blev sÃ¥ enige om at stifte et anpartsselskab GIS Wellness Aps., der sÃ¥ skulle drive en sund forretning – uden om idrætsforeningernes regnskaber, men med et lÃ¥n fra Norddjurs Kommune. Dét kunne ikke andet end gÃ¥ godt, sagde man dengang. Helt fint, Dansk Folkeparti støttede forslaget.
Nu kommer man så, som mange frygtede, og vil have kommunen til at overtage, give henstand eller på anden måde bringe sig ud af dén situation, at man skylder Norddjurs Kommune 1,4 mio. kr. for ikke at gå i betalingsstandsning.
Det blev så sidste byrådsmøde vedtaget, at man skulle undersøge, hvordan man på legal måde kan holde liv i en skrantende forretning med tilskud fra kommunen.
Men hér siger Dansk Folkeparti stop. Vi skal ikke igen have en sag á la Smykkemuséet, hvor private starter en virksomhed for kommunale kroner. Dén optimisme og de toner, man anvendte, da man ville starte projektet, er pludselig væk. Man går tiggergang, uden at det får konsekvenser for de ansvarlige.
Der er mange wellness-centre i kommunen, der drives privat, og jeg har svært ved at se, at man med god samvittighed kan give økonomisk støtte til dét ene, nemlig GIS Wellness Aps..”
Skrevet af DF-byrådsmedlem Inger K. Andersen i Randers Amtsavis d. 9. januar
Kilde: Randers Amtsavis
sof