Tak til
 






  
05/05 2023

Danmark har en klog regering

En Venstre-mand fra Randers-egnen fortæller i dag om sit syn på den nuværende regerings indsats med at spare penge op til dårligere tider:

”Udsagnet i overskriften kan jo meget nemt anses som en særdeles subjektiv vurdering, men det er ikke, fordi jeg er Venstre-mand, jeg finder det særligt vigtigt at lufte dét synspunkt. Det er, fordi det kunne være gået helt galt, da vi er gået fra ekstremt flot højkonjunktur igennem de seneste ti år til i dag at blive ramt af en international finanskrise eller, om man vil, lavkonjunktur. Visse finanskredse – og på grund af uheldig rådgivning sikkert en hel del familier – er gået i dén tro, at dette aldrig vil få nogen ende. Men heldigvis har vi en regering, der har holdt igen med ukritisk at give los for de offentlige budgetter. Hvor mange gange er der ikke en borgmester af forskellig partifarve, der har klaget sin nød, hver gang der er opsgået en situation, hvor den enkelte kommune ikke føler sig i stand til at løse opgaven tilfredsstillende. Budgetterne til kommunerne er steget rask væk igennem de seneste 8 år, men det er et utømmeligt hul, hvis der ikke var blevet stillet krav til kommunerne, og regeringen i stedet bare havde givet los, som Socialdemokraterne mere end velvilligt ville have gjort, hvis de havde haft regeringsmagten. Denne regering har gjort det helt rigtigt – når der er økonomisk fremgang, skal man sørge for at afvikle gæld, så der er råd til at stifte gæld, når det går ned ad bakke igen.
Derfor står dansk økonomi i dag særdeles godt rustet til at imødegå den kommende tids udfordringer – hvor vi godt kan klare, at vi bliver presset lidt på kronekursen, uden at vi nødvendigvis skal devaluere. Min personlige holdning er, at vi ikke skal gå i selvsving og annullere vores forbehold mod euroen – mest fordi der er en populær holdning om, at det er nemmere, når man skal ud at rejse.
Vores arbejdsløshedsprocent ligger lige nu på 1,7, ude i Europa er den på over 7. Vi har nogle særdeles dårlige økonomier i Sydeuropa og står foran eller er midt i at implementere en hel række centraleuropæiske lande, der først nu skal til at omvende deres planøkonomi til markedsøkonomi. Vi har faktisk så stærk en økonomi, at vi faktisk burde profitere af det og få internationale finanskredse til at investere i netop Danmark på grund af vores positive position.
Derfor mener jeg, at vi godt kan stå lidt på sidelinjen og afvente, indtil uvejret er drevet forbi, tage fornuftigt bestik af situationen og måske – men kun måske – overveje at skifte en dansk krone med selvbestemmelsesret ud med en guldmønt.”

Skrevet af V-kommuneforeningsmedlem Jim Davidsen fra Langå i Randers Amtsavis d. 22. december

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam