2 lokale SF`ere fortsætter i dag debatten i anledning af et læserbrev, de havde i avisen forleden bl.a. med kritik af dele af den socialdemokratiske kommunalpolitik:
”I et læserbrev hilste SF positivt velkommen til Jan Petersen (S) pÃ¥ den kommunalpolitiske bane. Vi tillod os ogsÃ¥ et par linjer med aktuel kritik af S i Norddjurs kommunalbestyrelse. Dét besvarede Lars Møller (S) ved at beskylde os for eftersnakkeri og selvgodhed.
SF mener i al fredsommelighed, at S kunne gøre det bedre på økonomistyring, skolepolitik, voksen-plejeområdet og i visse høringsprocesser.
I budgetfasen i år meldte Jytte Schmidt (SF) klart ud fra start, hvad vi ville, og kom med forslag om at undgå de værste besparelser og øge indtægterne.
S mente, at bare otte dages høringsfrist var nok til borgerne i en kaotisk budgetlægning.
S overhørte det éntydige nej tak i høringen om evt. fælles skoleledelse for Voldby og Glesborg skoler. Grundige høringsrunder om skolestruktur er forkastet af S og V og BL med hensigtserklæring om skolelukninger. Heldagsskolerne lukker med uklare alternativer. Lukningen af værestedet Broagervej i Allingåbro blev besluttet af bl.a. S imod høringssvarene.
SF har ønsket eksternt budgetcheck på børn- og ungeområdet. Store udgifter på bl.a. anbringelser har betydet, at skoler og daginstitutioner (der holder deres budgetter) straffes. S har modsat sig en ekstern vurdering.
Dette er ikke en total-kritik. Lars Møller fremhæver positive høringsprocesser og samarbejde på kultur-, folkeoplysnings- og udviklingsområdet, hvor Lars i øvrigt er udvalgsformand. Hér har han ret. På disse områder, som berører mange borgere, er dialogen lykkedes i høj grad.
SÃ¥ vi mÃ¥ og skal samarbejde om at udbrede de omrÃ¥der, hvor dialogen lykkes.”
Skrevet af SF-lokalformand Helle Plougmann og SF-byrådsmedlem Mads Nikolajsen i Randers Amtsavis d. 3. december
Kilde: Randers Amtsavis
sof