Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fogh skylder os en euro-afstemning

Dét mener i alt fald Europahøjskolens forstander, som går stærkt ind for præcis det modsatte af SF`erne i det ovenstående indlæg:

”Næste gang, statsministeren er pÃ¥ officielt besøg i Danmark, bør han udskrive dén afstemning om euroen, han lovede efter seneste valg. Det er pinagtigt at opleve, hvordan han i øjeblikket lader sig drive rundt i manegen.
På den ene side kryber Anders Fogh Rasmussen for SF og kæmper desperat for at få partiet med i en afstemning om euroen. Tidligere var det ikke usædvanligt, at større politiske afgørelser kunne afhænge af indstillingen i hovedbestyrelsen i VS eller SF, men jeg troede ærligt talt, at de tider var forbi.
Hertil kommer, at der er masser af progressive og moderne SF`ere, som siger ja til euroen. Ida Auken, Anne Grethe Holmsgaard og så videre.
Lige så ynkværdigt er det, at statsministeren lader sig kyse af Dansk Folkeparti. Morten Messerschmidt truer med alternative flertal uden om regeringen og fortæller, at det vil være en krigserklæring, hvis statsministeren udskriver euro-afstemningen. Anders Fogh Rasmussen forsikrer hændervridende, at der skam ingen aktuelle planer er om en afstemning.
Glem ikke, at takket euroen har Europa undgÃ¥et en valutakrise samtidig med finanskrisen. I gamle dage – altsÃ¥ før euroen – ville landene antagelig have devalueret i lange baner, hvilket ville have ført til ustabilitet og spekulation og pÃ¥ længere sigt højere rente og inflation. I kraft af euroen og fælles pengepolitik sker dét ikke i dag.
Samtidig træder euro-gruppen i stigende grad i karakter pÃ¥ bekostning af ØKOFIN-møderne, hvor alle EU-landene er med. For eksempel var det i euro-gruppens regi, den seneste direktør for Den Europæiske Investeringsbank blev udpeget. Samme gruppe drøfter ogsÃ¥ vigtigere udenrigspolitiske spørgsmÃ¥l, eksempelvis krigen i Georgien – men med Danmark uden for døren.
På grund af fastkurspolitikken er Danmark reelt med i euro-samarbejdet, men som følge af vort forbehold uden for indflydelse i euro-gruppen og Centralbanken i Frankfurt. Derudover har vort forbehold aktuelt nogle helt konkrete økonomiske konsekvenser, idet Nationalbanken har været nødt til at udvide rentespændet mellem den danske og ECB`s rente til 1,75 procentpoint. Dét er meget mere end normalt, men er nødvendigt for at holde den danske krone stabil over for euroen. Kort sagt betyder det, at det er dyrere at være boligejer i Danmark end i euro-zonen.
Nu bør statsministeren træde i karakter. MeningsmÃ¥linger viser, at befolkningen som sædvanlig er forud for politikerne, og at et klart flertal ønsker, at Danmark kommer med i den fælles valuta. Med den alvorligste finanskrise i 100 Ã¥r stÃ¥r Danmark i dag økonomisk og beskæftigelsesmæssigt i en udsat og farlig situtaion. Det mest demokratiske vil derfor være at give befolkningen lejlighed til at tage stilling til, om den fortsat ønsker, at vi stÃ¥r udenfor det vigtigste økonomisk-politiske samarbejde i det moderne Europa.”

Skrevet af forstander Erik Boel fra Europahøjskolen i Rønde i Randers Amtsavis d. 20. november

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam