Tak til
 






  
05/05 2023

Kristendemokrater har udslettet sig selv

Niels Vissing fra Randers har i dag skrevet følgende kommentar til, at Kristendemokraterne har valgt en ny indremissionsk linje:

”Så valgte Kristendemokraterne at nedlægge sig selv ved at vælge ny formand! For godt nok fik partiet da valgt en gæv bornholmer fra Indre Mission som formand, men deres syn på blandt andet abort og i det hele taget en politik, som skal sammenblandes med religion, er nok ikke lige de danske vælgeres kop te.
Deres afgående formand Bodil Kornbek har i mine øjne været en utrolig dygtig leder af Kristendemokraterne, og op til sidste folketingsvalg var hun én af de bedst argumenterende politikere.
Men hun kunne åbenbart ikke bruges i Kristendemokraterne, der samtidig med mistilliden til Kornbek også har mistet de fleste af de – efter min mening – fornuftige mennesker, der var i Kristendemokraterne.
Nu har Bodil Kornbek så meldt sig ind hos Socialdemokraterne, og som hun siger: ”Jeg er optaget af mennesker, der bliver udstødt af fællesskabet. Dét kan jeg ikke acceptere!”
Derfor valgte Bodil Kornbek så naturligvis at melde sig ind i et parti, som netop har som formål at skabe et samfund, der er for os alle, og hun kunne ikke have valgt et bedre parti, hvis det er de svageste mennesker i samfundet, hun gerne vil hjælpe.
Jeg ser gerne, at Bodil Kornbek, så snart hun er opstillingsberettiget, får sig en kreds i S, for hun kan så sandelig gøre en forskel i dansk politik. En forskel, som Kristendeomkraternes nye formand slet ikke kan magte – han har vist nok at gøre med at læse i Bibelen.
Det vil undre mig såre, om Kristendemokraterne nogensinde kommer i Folketinget igen.”

Skrevet af Niels Vissing fra Randers i Randers Amtsavis d. 7. november

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam