Tak til
 






  
05/05 2023

V har ikke ødelagt sundhedsvæsnet

Ex- borgmesteren fra Randers og nuværende folketingsmand svarer i dag på et kritisk indlæg fra forleden om Venstres påståede misrøgt af det danske sundhedsvæsen:

”Folkesocialisternes næstformand i Randers, Kasper Fuhr Christensen, takker mig i et indlæg for nedskæringerne på sundhedsområdet. Det er der nu ingen grund til, idet der ikke har været nogen nedskæringer.
Dét påpegede jeg også i et tidligere indlæg, men Kasper Fuhr Christensen afskriver svaret som et resultat af smarte regnemetoder. Der er imidlertid tale om ganske almindelig subtraktion. Hvor meget bruger vi i dag på sundhedsområdet, og hvor meget blev der brugt, da vi overtog et misligholdt sundhedsvæsen fra SR-regeringen i 2001. Faktum er, at vi i dag bruger langt flere penge.
Kasper Fuhr Christensen hævder desuden, at vi er ved at opdele befolkningen i et A- og B-hold, fordi vi har ladet de private hospitaler overtage en mindre del af sundhedsvæsenets operationer for at nedbringe ventelisterne.
Dét er på ingen måde korrekt – tværtimod!
Regeringens initiativ på området betyder derimod, at alle uanset økonomisk formåen har mulighed for at blive behandlet i privat regi frem for at vente i evigheder i det offentlige system.
Jeg er naturligvis bekendt med, at SF arbejder på et marxistisk grundlag og har ambitioner om at afskaffe kapitalismen. I dét lys er det derfor ikke den store overraskelse, at Kasper Fuhr Christensen nærer så store aversioner mod de private hospitaler.
I Venstre har vi derimod ingen problemer med at lade private virksomheder levere ydelser til den offentlige sektor, når det er til gavn for borgerne. Det er jo heller ikke ligefrem noget nyt fænomen, men SF agter vel også at lade det offentlige overtage produktionen af medicin, ambulancekørslen for slet ikke at tale om dyrkningen af de fødevarer, der tilberedes i hospitalernes køkkener.”

Skrevet af V-folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen i Randers Amtsvis d. 30. oktober

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam