Dét mener i alt fald en Randers-borger, der kan se et mønster i Dansk Folkepartis måde at være støtteparti på:
”Dansk Folkeparti gentager altid det samme skuespil, når regeringen skærer på velfærden.
Først råber DF vagt i gevær og siger, at det hele er ”åh” så forfærdeligt. Når så de her fået en masse opmærksomhed på at være velfærdens vogtere, flytter de tre kommaer i lovforslaget og stemmer for det alligevel.
Det er hykleri på højeste plan, og resultatet fremstår nu klart og tydeligt. Velfærdssamfundet står til forfald, at imens der pumpes masser af penge ud i samfundet til forbrug.
Den gamle top i Fremskridtspartiet med Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl har åbenbart ikke glemt ønskerne om nul skat og nul velfærd fra Glistrups tid. Det er stadigvæk dén politik, de fører, og jeg er sikker på, at Dansk Folkeparti ikke bekymrer sig mere om borgernes velfærd, end der er skildpadde i forloren skildpadde.”
Skrevet af Michael Nielsen fra Randers i Randers Amtsavis d. 30. oktober
Kilde: Randers Amtsavis
sof