Tak til
 






  
05/05 2023

Kommuneaftale bør genforhandles

Socialdemokraternes lokalformand i Ebeltoft beskriver i det følgende, hvordan han føler, regeringens egne løfter om bedre kommunal service og realiteternes verdens nedskæringer burde føre til en fornyet forhandling om kommunernes økonomi:

”Medarbejderne i Syddjurs Kommune arbejder hårdt hver eneste dag for at sikre god kommunal service. Men på trods af regeringens forsikringer om øget service og velfærd i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen, bliver der næste år skåret ned i et flertal af kommunerne. Og på trods af, at regeringen for mindre end et år siden udskrev valg for at gennemføre kvalitetsreformen, der også skulle føre til øget service, så bliver der næste år skåret ned i et flertal af kommunerne i Danmark.
Budgetrundspørger viser i dag, at det er et helt generelt billede i landets kommuner, at servicen vil falde næste år. Det bliver ikke kun på anlægsaktiviteterne, at kommunerne må skære ned. Men i høj grad også på driften af de centrale velfærdsområder såsom børnepasning, skole og ældrepleje.
Både borgerne og medarbejderne er blevet stillet bedre kommunal service i udsigt. Og medarbejderne arbejder ihærdigt, men når den aktuelle kommuneaftale nu éntydigt fører til serviceforringelser, så må kravet være, at regeringen og kommunerne bør sætte sig sammen på ny.
Regeringens udspil i kommunalreformen, i kvalitetsreformen og selv fra denne sommers kommuneaftale har hver gang lydt på bedre service. I dag peger alle indikatorer på serviceforringelser. Dét gælder både børnepasning, folkeskolen og ældreområdet. Derfor vil jeg stærkt opfordre kommuner og borgmestre til at stå fast denne gang og kræve muligheden for, at kommunerne må bestemme over egne midler. Samt at vi hurtigst muligt kommer af med denne Venstre-styrede regering.”

Skrevet af S-lokalformand Christian Haubuf fra Socialdemokraterne i Ebeltoft i Aarhus Stiftstidende d. 12. oktober

Kilde: Aarhus Stiftstidende

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam