I sidste uge skrev en fhv. politiker fra Randers et skarpt angreb på socialdemokraten Kaj Møldrup Christensen for at være formynderisk i sin holdning til at holde fast i lukkeloven. Hertil svarer denne i dag:
”Jeg er glad for, at mit syn pÃ¥ resterne af lukkeloven er helt modsat Ib Christensens.
Uanset hvor meget den tidligere repræsentant for Retsforbundet i Folketinget vrøvler om ”socialistisk formyderi” (Amtsavisen d. 6. oktober), er det nødvendigt at advare mod en total afskaffelse.
Hér er jeg helt enig med John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd, som peger på, at især de mindre butikker, ikke mindst i provinsen, vil være de mest udsatte i forbindelse med en yderligere liberalisering.
Og jeg deler synspunktet: ”For liberalister med skyklapper kan en afskaffelse af lukkeloven i sig selv være et ideologisk mÃ¥l, men for alle andre mÃ¥ det afgørende vel være, hvad der er bedst for de berørte parter. Forretningsdrivende, ansatte og forbrugerne. Og hvad der er bedst for den almindelige samfundsudvikling i form af et frodigt nærmiljø, et spændende handelsliv, attraktive fødevarebutikker, uddannelses- og arbejdspladser, hensyntagen til klima og miljø og kulturliv med mere.”
De globale markedskræfter og pengenes magt skal ikke bestemme alt, derfor er det nødvendigt, at Folketinget sikrer rimelige rammer med en moderne lukkelov og planlov, så der stadig er plads til dygtige og flittige småhandlende og spændende specialforretninger. Vi skal ikke kun have mægtige storcentre, men også forretninger i landdistrikter, midt i de større byer og i boligkvartererne.
Socialdemokraterne ønsker ikke ændringer i den nuværende lukkelov, som både tager hensyn til personalet og åbner mulighed for de forbrugere med særlige behov for at købe ind.
Der er ingen rimelighed i, at personalet skal stå yderligere til rådighed på ubekvemme tider. Og det er helt afgørende, at vi bevarer en alsidig butiksstruktur med plads til specialbutikker.
Men lad os bare fÃ¥ en grundig og uvildig analyse af alle følgerne af en eventuel skrotning af en lemlæstet lukkelov. Det er det mindste, som mÃ¥ kræves, nÃ¥r sÃ¥ værdifulde ting er sat pÃ¥ spil.”
Skrevet af S-regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen i Randers Amtsavis d. 11. oktober
Kilde: Randers Amtsavis
sof