Det er tit sådan, at politikerne prioriterer på landdistrikternes bekostning, når der skal findes områder for besparelser. Præsten i Udbyneder giver i det følgende adskillieg eksempler på dette:
”Politiet gør en stor indsats mod skyderier på åben gade. Enkeltpersoner eller bander skal ikke afgøre deres mellemværender med våben. Dét er helt uansvarligt, kriminelt og ganske enkelt utåleligt for beboerne på Nørrebro og andre kvarterer. Men de kan være glade for, at de bor inden for politiets synsvidde og politikernes interessefelt.
Dag for dag strammes kvælergrebet om landområderne. Forringelse af offentlig transport – hele ruter var hér i sommer i fare for at blive nedlagt, og de er kun midlertidigt reddet. Forringelse af postservice. Butiksdød. I Havndal-området har vi på et år mistet to butikker, blandt andet en veldrevet dagligvarebutik. Stor gennemtræk af beboere, der ikke når at få fodfæste lokalt. På lokale arbejdspladser og dermed megen pendlertrafik. Landbrugets industialisering og stordrift og de deraf følgende miljøproblemer. Politikerne ser nærmest hen over landområderne, når der træffes beslutninger. Kommunalt vedrørende for eksempel storcentre og discountbutikker ved indfaldsvejene, regionalt vedr. besparelser på offentlig transport og landspolitisk for eksempel vedrørende bestræbelserne på at ødelægge lukkeloven, som kan give butikkerne på landet en lille niche og dermed en chance for at overleve.
Skal landområderne forfalde i takt med de overflødige, forhenværende smukke gårde og blive gennemtræksområder, hvor folk kun bor, så længe de er nødt til det? Hér er både kulturelle, sociale og historiske værdier – endnu. Men kvælergrebet strammes dag for dag. Dét er helt uansvarligt, asocialt og utåleligt. Desværre er det ikke kriminelt! Det Radikale Venstre i Randers Byrd gik straks ind i kampen for busserne i landområderne, men ellers ligger landsbyerne desværre uden for de fleste poltikeres interessefelt.”
Skrevet af Bodil Hindsholm Hansen fra Udbyneder Præstegård i Randers Amtsavis d. 3. oktober
Kilde: Randers Amtsavis
sof