Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

DF er ikke de ældres parti

En socialdemokratisk folketingskandidat skriver i det følgende om, hvorfor hendes parti advarer de ældre mod at tro, Dansk Folkeparti kæmper for de ældres sag:

”Dansk Folkeparti gør ved enhver given lejlighed et stort nummer ud af at profilere sig som Pensionisternes Parti og de ældres beskytter.
Set fra landets seniorboliger og ældrecentre kan det imidlertid være vanskeligt at se andet end forringelser gennem de syv år, Dansk Folkeparti har været regeringsbærende parti.
Jojo, vi har fået ældrechecken. Men at finde en pensionist, som har fået noget reelt ud af ældrechecken, når boligydelse og deslige er medregnet, er omtrent lige så vanskeligt som at finde en burka til Dansk Folkepartis landsmøde.
For Socialdemokraterne er det magtpåliggende, at vi skaber reelle forbedringer i de ældres dagligdag.
Heldigvis har langt de fleste af vores ældre det godt, men for flere og flere bliver det vanskeligt at få råd til en is til barnebarnet eller til busbilletten ned til byen. Dét kan vi ikke være bekendt!
Derfor foreslår vi et loft over madpriserne, ret til rengøring mindst én gang om ugen og bedre tilskud til tandpleje. Desuden skal det være gratis at køre i tog og bus for de ældre, som kun har folkepensionen.
I modsætning til løfter fra DF og regeringen, som, hvis de indfries, skal betales af kommunerne, vil vi sammen med forslaget sende en milliard kroner ekstra ud til kommunerne, sÃ¥ pengene ikke skal tages fra andre kommunale kerneopgaver. Dét vil give reelle forbedringer i de ældres dagligdag.”

Skrevet af S-folketingskandidat Maja Panduro i Randers Amtsavis d. 29. september

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam