Tak til
 






  
05/05 2023

Asylansøgere bør ikke tilbage til Irak

De omkring 300 asylansøgere, som har været i Danmark i årevis, burde lukkes ind – i alt fald efter Enhedslistens opfattelse:

”Det ër forkasteligt, at regeringen nu er ved at indgå en aftale med de irakiske myndigheder om hjemsendelse af de omkring 300 afviste irakiske asylansøgere.
Irak er ikke et sted at sende børnefamilier hen. Krigen og den efterfølgende voldelige ustabilitet i landet har kostet hundredtusinder af civile liv.
2,7 millioner irakere er internt fordrevne, og i alt to millioner indbyggere er flygtet ud af landet. Selv om volden er faldende, er der stadig daglige rapporter om bombeangreb, og i gennemsnit dræbes 15 civile om dagen.
Det er til denne virkelighed, at regeringen (og desværre også S og SF) vil udvise de irakiske familier. Danmark bærer oven i købet et særligt ansvar al dén stund, at den forfærdeligt situation i Irak er direkte foranlediget af en ulovlig krig med dansk deltagelse. Irakerne har været i Danmark i op til otte år, og mange af børnene kender slet ikke Irak.
Lad os vise medmenneskelighed og give irakerne dén opholdstilladelse, de skulle have haft for mange år siden.”

Skrevet af EL-folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen i Aarhus Stiftstidende d. 28. september

Kilde: Aarhus Stiftstidende

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam