Den nye forstander for Europahøjskolen i Rønde skriver hér om, at det videre arbejde med traktaten kommer til at fortsætte på trods af det knebne irske nej:
”DÃ¥rligt var resultatet af den irske folkeafstemning indløbet, før ikke blot nej-sigerne, men ogsÃ¥ den britiske regering dømte Lissabon-traktaten død. Jeg kom til at tænke pÃ¥ Mark Twains berømte sentens om, at ”rygterne om min død er stærkt overdrevne”.
Naturligvis er Lissabon-traktaten ikke død. EU-landene er enige om at fortsætte ratifikationen. Imens fÃ¥r irerne et Ã¥r til at finde ud af, hvad de vil – det vil sige, hvad de vil have forbehold overfor eller præciseret i forhold til omrÃ¥der, hvor de er særligt følsomme. Det kunne være abort eller neutralitet, som – aldeles usagligt – blev gjort til hovedtemaer under valgkampen. Irerne ønsker ikke at spænde ben for den fortsatte udvikling af samarbejdet. Der er grund til at rose irernes konstruktive linje – i modsætning til de danske nej-sigere, der for længst har erklæret traktaten for død.
Når traktaten ikke bliver begravet, skyldes det, at Lissabon-traktaten er en nødvendig traktat, der vil bane vejen for et mere handlekraftigt EU. Dét er vigtigt i lyset af, at medlemskredsen er øget fra blot seks til nu 27. Samtidig vil traktaten medføre en demokratisering af samarbejdet med en styrkelse af Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle. Behovet for effektivisering og demokratisering forsvinder ikke, blot fordi der bliver stemt nej i Irland.
Glem heller ikke, at der nu er 18 demokratisk valgte regeringer, der har sagt ja til traktaten, herunder den danske. Disse landes befolkninger har ogsÃ¥ krav pÃ¥ at blive hørt. Nej-sigerne taler meget om demokrati. Men hvor demokratisk er det lige, at 100.000 irere – dét var hele forskellen mellem antallet af ja- og nej-stemmer i Irland – skal aflive en EU-traktat pÃ¥ vegne af en halv milliard europæere?
Ser vi samlet på resultatet af folkeafstemningerne om forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten, er der faktisk flere, der hat stemt ja end nej. Det skyldes det store antal ja-stemmer i Luxembourg og Spanien i sin tid. Dét glemmer nej-sidens korsriddere, når de pompøst og med patos i stemmen taler om, at nu har vi hørt folkets røst i Irland.
Et slag er tabt. Men kampen for et beslutningsdygtigt og demokratisk europæisk samarbejde gÃ¥r videre. Længe leve Lissabon-traktaten!”
Skrevet af Europabevægelsens formand Erik Boel fra Rønde i Randers Amtsavis d. 19. juni
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
