Tak til
 






  
05/05 2023

Vi skal igen have verdens bedste sundhedsvæsen

SF-folketingsmedlem Jonas Dahl lægger sig i det følgende tæt op af samme tankegang som Maja Panduro fra Socialdemokratiet:

”Vi husker en tid, da vi kunne være stolte af det offentlige sundhedsvæsen – en tid, da de danske sygehuse dannede et forbillede for selv de andre højtudviklede lande i verden. Siden dét højdepunkt er det, specielt under den nuværende regering, gået i den forkerte retning. Det skyldes i høj grad regeringens dræning af områdets midler. Det er på tide, at vi ser fremad og får skabt en sundhedssektor, vi kan være stolte af.
Venstres folketingskandidat Annamarie Sparre giver d. 10. juni udtryk for en opbakning til den nuværende kurve. Hun forsøger at forsvare de reelle nedskæringer i det offentilige danske sygehusvæsen blandt andet med henvisning til, at det ikke bare er sygehusvæsenet, der er garant for den danske sundhed. Det har hun da fuldstændigt ret i. Men Sparre vælger at tale om noget helt andet end dét, det egentlig drejer sig om.
For der er i dén grad blevet skåret i det ofentlige sygehusvæsen. På flere måder. Regeringspartierne er blot mestre i at camouflere det. Når man helt bevidst og overlagt trækker penge ud af det skrantende offentlige hospitalssystem under overskriften: ”frit valg”, er det intet mindre end en genial kommunikationsmanøvre. Dét, der i bund og grund er et ideologisk nedskæringsangreb på den offentlige sektor, får man til at tage sig ud som en gave til den enkelte dansker.
Problemet er bare, at når ”pengene følger patienten”, så fosser pengene ud af det offentlige danske sygehusvæsen med drastiske forværringer til følge.
At opretholde den personlige sundhed står ikke, som man ellers skulle tro, når man hører regeringens udmeldinger, i modsætning til den fælles sundhed. Tværtimod. Fundamentet for et generelt godt sundhedsniveau i den danske befokning er et stærkt sygehusvæsen med plads til alle.
Arbejdsgivernes ret til skattefradrag for medarbejdernes sygeforsikringer er et usolidarisk initiativ, der primært tilgodeser de borgere, der i forvejen er velfungerende. Samtidig bidrager det i uhyggelig grad til den omtalte dræning af det danske sygehusvæsen.
”Det frie valg” er én af hovedårsagerne til de mange problemer, der i dag kan konstateres på de danske sygehuse. Derudover er plejepersonalets løn- og arbejdsvilkår ét af de allermest væsentlige problemer på hospitalerne. For hvordan tiltrække arbejdskraft, når det er velkendt, at forholdene på mange måder ikke er tilfredsstillende?
Det er på tide at tage ordentligt fat på debatten om, hvad vi vil med det danske sundhedsvæsen. Det er også på tide, at vi siger, hvad vi mener. Så hvis man mener, at det offentlige sygehusvæsen skal drænes og ordentlig sygepleje være forbeholdt de mest velstillede lag i det danske samfund, så bør man sige dét.”

Skrevet af SF-folketingsmedlem Jonas Dahl i Randers Amtsavis d. 12. juni

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam