En mand fra Langå mener, regeringen og DF burde holde sig fra at lovgive om den dømmende magts regler for påklædning:
”Igen og igen fortæller alle medier, at dommere skal vise, at de er neutrale ved ikke at bære tørklæder. Man må nemlig ikke kunne se, at de ikke er neutrale. Man skulle ellers mene, at der var vigtigere emner på regeringens dagsorden, men den har alligevel valgt at lovgive på området.
Dommere har jo lært på universitetet at domme efter love og regler i tykke bøger uden at skele til sund fornuft. Hvis de derudover besad dén neutralitet, som medier efterlyser, ville det da være helt ulideligt, hvis dommere ikke også havde en sund fornuft og et menneskesyn at dømme ud fra.
Sund fornuft kan man dog også af og til støde på i retssalen, mens den i betænkelig grad ikke er til stede på Christiansborg for tiden. Dommerne har jo selv bestemt mere eller mindre fri påklædning i retssalen, så hér må den lovgivende magt nok hellere holde nallerne fra den dømmende magts område, ligesom integrationsministeren skriver i sin kronik til ”pianisternes” store fortrydelse.”
Skrevet af Arne Nielsen fra Langå i Randers Amtsavis d. 17. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof