Børn og unge i Norddjurs rammes nu hårdt af regeringens finanslov. Hastværks-nedskæringer
gør ondt værre. SF har foreslået at spareforslag skulle vurderes af MED-udvalg og berørte bestyrelser inden politisk behandling, men det blev afvist.
I Børne- og Ungdomsudvalget var der på mødet 13. maj flertal af V + S (4 af 5) for at skære 7 % i normeringen på daginstitutionerne, nedskæring af både grundnormering og elevbetaling på heldagsskolerne, 3% af lærerne, 7 % af undervisning i ungdomsskole og –klub, færre støttepædagoger, nedskæring af dagpleje, PPR, familiehusene og udslusning fra Djurshøj, samt forebyggelse i sundhedsplejen og andre forringelser. Mest områder, der har overholdt tildelte budgetter. Og flere besparelser er på vej. Forslag m.v. er på www.norddjurs.dk
SF har sagt ja til enkelte besparelser (1½ - 2 mio/år) og til 3 % mer forældrebetaling på SFO.
Personale, forældre og bestyrelser får nu en ultrakort høringsfrist på ca. en uge forud for økonomiudvalgsmødet i maj, og kommunalbestyrelsen tager endelig stilling tirsdag 3. juni.
Det hører med i det samlede billede,
- at Norddjurs kommune har et kasseoverskud på 150 millioner. Fint, men ingen kan forklare hvordan det er blevet så stort. Styring af sammenlægningsøkonomi er uhyre kompliceret.
- At overskridelser på børne- og ungdomsbudgettet i vidt omfang skyldes sammenlægningsudgifter og udgifter kommunen ikke selv er herre over.
- At vi først i juni ved præcis hvilke sanktioner regeringen vil udløse og hvordan de beregnes.
- At børne- og ungdomsområdet på tredje år er uden kompetenceplan. Rollerne er uklare mellem folkevalgte og forvaltningens top og bund. Udvalget har ikke overblik over sektorens økonomi.
”Det bedste jeg har oplevet som lokalpolitiker i Norddjurs er så positivt folk er gået ind i sammenlægningen. Den proces har borgere og personale på børne- og ungdomsområdet klaret helt imponerende. Men nu slås harmoniseringen i stykker. Og hvorfor? Fordi regering og Dansk Folkeparti laver en finanslov, der rammer kommunerne. Norddjurs kommune er på vej til at gøre ondt værre. Med hovsa-besparelser uden overblik over den samlede økonomi. Vi slipper ikke for besparelser. Men vi kan ofre lidt af kassebeholdningen og tage tid til at respektere de berørte og de harmoniseringer, der er lykkedes.
Nu er der brug for alle berørtes indsats. Flertalsforslagene er uigennemtænkte og kan koste kommunen flere penge end de sparer.
Mads Nikolajsen
SF´s medlem af Norddjurs kommunes børne- og ungdomsudvalg.
Mobil 33 37 44 73.
Kilde: Mads Nikolajsen
sof