Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Arbejdsmarkedet mangler flere hænder



Som alle efterhånden ved, så står vi og mangler hænder på vores arbejdspladser. Det har selvfølgelig gjort, at politikerne på Christiansborg har tænkt meget over, hvad der skulle gøres ved det. Derfor er regeringen kommet med deres forslag til en jobplan, og det samme har Socialdemokratiet. Regeringens plan giver 9000 ekstra fuldtidsstillinger, hvorimod Socialdemokratiets giver 94.000 ekstra hænder til arbejdsmarkedet. Når det er sagt skal man huske på, at i sidste kvartal 2007 faldt ledigheden med ca. 10.000 personer, så det viser, at regeringens forslag er alt for svagt, og har ikke nok effekt.
Socialdemokratiet går ind for de hurtige løsninger, som blandt andet et bundfradrag til både pensionister og efterlønnere, så det nu kan svare sig for også lavtlønnede efterlønnere at bidrage i nogle flere år.
Men vi går også ind for de lidt langsigtede løsninger, såsom en mere målrettet indsats for at få de ledige i arbejde og en mere målrettet indsats overfor de sygemeldte tidligere i forløbet, så vi kan undgå så mange sygemeldte, som er et stort problem for tiden, især blandt offentlige ansatte.
Regeringen mener, at man kan få de mennesker, som modtager supplerende dagpenge i fuldtidsjob igen, ved at sætte perioden fra 52 til 26 uger. Ministeren har udtalt, at der er for mange, som benytter sig af at gå hjemme på halv tid. Det, som ministeren bare glemmer, er, at supplerende dagpenge er meget benyttet af arbejdsgiverne, fordi de rent faktisk kan spare penge her. Især blandt de offentlige arbejdspladser bruger man meget denne ordning. Mange indenfor den offentlige branche ønsker rent faktisk at få fuldtidsarbejde og derfor går vi ikke med til forslaget, og vil igen opfordre regeringen til at skaffe flere fuldtidsstillinger, men det koster jo penge, så det vil de nok ikke.
Vi er nødt til at gøre noget nu, og der er vi socialdemokrater altså noget længere fremme end regeringen.

Med venlig hilsen
Leif Lahn Jensen (S)
Folketingsmedlem

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam