Tak til
 






  
05/05 2023

Ældrerådet finder spareforslag på Grenaa Sygehus for uantagelige!



Ældrerådet har besluttet at skrive til Region Midt’s regionsmedlemmer og udtale sin forundring over at man i 2007 bruger 10 mio. kr. på forbedringer på Sygehuset i Grenaa, og så skrotte det hele i 2008. Det er en uansvarlig måde at bruge borgernes skattekroner på!
Ældrerådet i Norddjurs Kommune har på sit møde den 30. januar 2008 drøftet de besparelsesforslag som regionens administration er fremkommet med, og som ældrerådet har fået kendskab til gennem dagspressen.
Ældrerådet skal udtale sin forundring over udmeldte besparelse på Grenaa Regionshospital, hvor man foreslår sengeafdelingen nedlagt, og overført til Randers. Ældrerådet kan pege på følgende forhold:
– Regionshospitalet i Grenaa er så sent som i efteråret 2007 restaureret med et velfungerende sengeafsnit, og en moderne udstyret skadestue og ny klinik for bloddonorkorpset samt velfungerende røntgen-afdeling og operationsstuer.
– Patienter fra det Østlige Djursland kan tilbydes optimal efterbehandling i Grenaa, og der er let adgang for besøgende familie og pårørende. Det har vist sig at patienterne får langt flere daglige besøg, end når de er indlagte i Randers og Århus. Her er der tale om lang afstand og dårlige trafikale forhold/muligheder.
– Driftsudgifterne på ca. 3,0 mio. kr. årligt, er små i forholdt til etablering og nybyggeri i Randers, der er kalkuleret til ca. 35,0 mio. kr. (Og holder den pris?)
– Siden renoveringen af Regionshospitalet i Grenaa har patienter og pårørende været særdeles godt tilfreds med den udviste service fra et dygtigt personale.
– Den nærhed og tryghed som især mange ældre patienter føler ved indlæggelsen i Grenaa bør bevares nu og i en overskuelig fremtid.
Ældrerådet føler også med stor forundring, at Regionsrådet i 2007 og tidligere år bruger millioner på vedligeholdelse og fornyelse af de sygehusbygninger og lokaliteterne i Grenaa, for i 2008 at kasserer de velfungerende forhold her. Både som borgere i Region Midt og som patienter på regionens sygehuse kan vi ikke acceptere dette. Ældrerådet i Norddjurs Kommune anbefaler Regionsrådets medlemmer til at vurdere besparelsesplanerne på Sygehusområdet endnu engang, og bevare forholdene på Regionshospitalet i Grenaa uændret. Ældrerådet hilser planerne for udvidelse af Grenaa Regionshospital med et Sundhedscenter for meget velkomne, og i disse planer inddrager praktiserende læger og offentlige kommunale myndigheder med flere i dette arbejde.

Med venlig hilsen
Svend Erik Christiansen
Ældrerådsformand i
Norddjurs Kommune

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam