Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Er der mon lærere til mine børn?

Spørgsmålet stilles af en forælder fra Hornslet til børn, der om få år skal starte i skolen. Han frygter for deres fremtid og skriver:

”Jeg er dybt bekymret for min datters kommende skolegang. Hvis det ikke lykkes at fastholde og rekruttere lærere, vil lærermangelen toppe lige omkring dét tidspunkt, hun skal begynde i skole.
Jeg ønsker ikke, at hun skal stå ringere end andre, fordi der i min kommune tilfældigvis ikke ligger et seminarium, eller fordi min kommune ikke formår at tiltrække nye lærere.
Regeringen ønsker, at vi skal have ”uddannelse i verdensklasse”, og regeringen er ikke tilfreds med de resultater, den danske folkeskole scorer i internationale undersøgelser – deres svar er pisk!
De ser læreren som selvisk nyttemaskinerende, og derfor indføres resultatorienteret output-styring i form af flere test, offentliggørelse af karakterer (benchmarking) og resultatløn.
Men hvad med at sørge for, at der er uddannede lærere til at varetage undervisningen? Ingen tiltag om at forbedre fagligheden vil virke uden den professionelle lærer ved roret.
På Danmarks Lærerforenings hjemmeside kan man læse, at lærermanglen er kraftigt stigende. Lige nu mangler der 4,5% gennemsnitligt, men det er ulige fordelt, så forældre i mindre kommuner og kommuner længst væk fra seminarier må se frem til, at deres børn undervises af uuddannet arbejdskraft.
Lige nu ligger bolden hos KL, og jeg håber, at overenskomsten vil vise, at der er en villighed til at gøre det mere attraktivt at blive lærer. Derved vil KL vise, at de tager problemet alvorligt.
Gode arbejdsforhold og en konkurrencedygtig løn gør det ikke alene. Tilliden til den professionelle lærer skal tilbage, men overenskomsten kan sende nogle positive signaler, som der er hårdt brug for.
SÃ¥, kære forældre, lad os lægge pres pÃ¥ regeringen og KL for at finde en løsning! Det gælder vores børns fremtid.”

Skrevet af Søren Aakjær fra Hornslet i Randers Amtsavis d. 8. februar

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam