Tak til
 






  
05/05 2023

Senge i Grenå er et ”must” for de ældre

Også ældrerådet i det norddjurske støtter op om de mange massive protester mod enhver tanke fra Regionsrådets side om at flytte 20 sengepladser fra Grenå til Randers:

”Ældrerådet har besluttet at skrive til Region Midts regionsrådsmedlemmer og udtale sin forundring over, at man i 2007 bruger 10 mio. kr. på forbedringer på sygehuset i Grenå og så skrotter det hele i 2008. Det er en uansvarlig måde at bruge borgernes skattekroner på!
Ældrerådet kan pege på følgende forhold:
Regionshospitalet i Grenå er så sent som i efteråret 2007 restaureret med et velfungerende sengeafsnit, en moderne udstyret skadestue og ny klinik for bloddonorkorpset samt velfungerende røntgen-afdeling og operationsstuer.
Patienter fra det østlige Djursland kan tilbydes optimal efterbehandling i Grenå, og der er let adgang for besøgende familie og pårørende.
Driftsudgifterne på ca. 3,0 mio. kr. årligt er små i forhold til etablering og nybyggeri i Randers, der er kalkuleret til ca. 35 mio. kr.
Siden renoveringen af Regionshospitalet i Grenå har patienter og pårørende været særdeles godt tilfreds med den udviste service fra et dygtigt personale.
Dén nærhed og tryghed, som især mange ældre patienter føler ved indlæggelsen i Grenå, bør bevares nu og i en overskuelig fremtid.
Ældrerådet i Norddjurs Kommune anbefaler Regionsrådets medlemmer at vurdere besparelsesplanerne på sygehusområdet endnu engang og bevare forholdene på Regionshospitalet i Grenå uændret.
Ældrerådet hilser planerne for udvidelse af Grenå Regionshospital med et sundhedscenter meget velkomne, og i disse planer inddrages praktiserende læger og offentlige myndigheder med flere.”

Skrevet af ældrerådsformand Svend Erik Christiansen fra Norddjurs (og fork. af red.) i Randers Amtsavis d. 7. februar

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam