En dame fra Randers-kanten summerer i det følgende op på, hvordan den danske regering får mere end almindeligt travlt med at leve op til egne og FN`s klima- og energipolitiske mål inden topmødet næste år:
”Efter min mening har vi fået en klimaminister, som gør et stort og anerkendt arbejde for at interessere sig for en klima- og miljøplanlægning i årene, der kommer.
Men det har mildest talt ikke været så optimalt som forudset.
Klimaminister Connie Hedegaard får travlt. I 2009 skal hun stå for FN`s klimatopmøde i København, men samtidig skal hun svare på, hvorfor Danmark ikke selv lever op til de løfter, der blev givet i 2007 om nye vindmølleparker.
Formanden for mødet på Bali i 2007 siger: ”Vi har tiden frem til 2015 til at stabilisere og derefter reducere de globale drivhusgasudledninger”.
Lige nu opleves en katastrofal sommerafsmeltning af isen ved Grønland og havisen i de arktiske egne.
Danmark er i søgelyset dels på grund af den fallerede klimapolitik herhjemme, dels fordi mødet foregår i København.
Sidste nyt: Nu skal klimaministeren så inden 2015 stabilisere vores hjemlige CO2. Men kan det nås?
Set i forhold til planen for 2007 skal der arbejdes hårdt for at lave flere vindmøller. En god måde at berige verden på, en god eksport med penge i.”
Skrevet af Hanne Thomsen fra Støvringgaard Kloster i Randers Amtsavis d. 30. januar
Kilde: Randers Amtsavis
sof