En nydansker fra Svendborg fortæller hér om en gestus fra kulturministerens side, som han bestemt ikke bryder sig om:
”Folketingsvalget er overstået, og vi har fået en ny gammel regering, om man vil, da det jo blot er enkelte personer, som er skiftet ud på ministerposterne. Andre ministre har fået lov til at fortsætte på deres magtfulde poster, bl.a. kulturminister Brian Mikkelsen, som for nyligt har præsteret en smutter, som vi sagtens kunne have undværet.
Han har tilbudt husly til den somalisk-fødte og hollandske statsborger, Ali Hirisi, og efter min mening er det en meget upassende indblanding. I samme skynding har en række af danske politikere hilst hans tilbud velkomment, og straks begynder de at synge den gamle sang om ytringsfriheden og så videre.
Men sagen har intet med ytringsfrihed at gøre. Problemet ligger i, at den hollandske regering i fremtiden ikke vil finansiere kvindens ophold i USA, hvor hun agter at bo.
Og der er intet om, at kvinden ikke må komme tilbage til Holland, eller at hendes liv i Amerika er i fare, så hvorfor skal vi blande os?
Det eneste problem er økonomi, som skal dække hendes ophold og videre liv i Amerika. Når vi tænker på, at USA, Holland og Danmark er ligestillede, hvad angår ytringsfrihed samt respekt for menneskerettigheder, så synes jeg, at det er forkerte signaler, vi endnu engang ubegrundet sender til den arabiske og muslimske verden, hvor kvinden er yderst upopulær.
Det eneste, man opnår hér, er at mobbe og drille disse lande og endnu engang reklamere med, at Danmark står på spring for at huse enhver muslimsk fjende eller kritiker, ligegyldigt hvor disse folk befinder sig i verden – også i USA. Dét, som gjorde sagen ekstra pinlig, er, at kvinden har takket nej til tilbudet.
Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke er ortodoks eller på nogen måde praktiserer religion.”
Skrevet af Medhat Khattab fra Svendborg i Randers Amtsavis d. 15. december
Kilde: Randers Amtsavis
sof