Tak til
 






  
05/05 2023

Kræftpatienter bliver glemt

Det mener i alt fald de lungekræftramtes formand, som skriver følgende:

”3.600 danskere får konstateret lungekræft hvert år.
Det er dén kræftsygdom, som flest dør af i Danmark. Derfor er det uacceptabelt, at alt for få lungekræftpatienter får tilbudt den nødvendige rehabilitering i form af fysisk genoptræning samt social og psykisk rådgivning, som de har behov for.
Rehabilitering af lungekræftpatienter får langt fra den nødvendige opmærksomhed – hverken på sygehusene eller i kommunerne, som pr. 1. januar 2007 har overtaget ansvaret for rehabiliteringen.
Jeg har ikke kendskab til ét eneste medlem i Patientforeningen lungekræft.dk, som har modtaget en rehabiliterings- eller genoptræningsplan i forbindelse med udskrivning fra hospitalet. Desuden viser en undersøgelse, at over halvdelen (57 procent) af lungekræftpatienterne i Danmark kunr i ringe grad eller slet ikke har modtaget tilbud om fysisk genoptræning.
Noget tyder på, at rehabilitering ikke fylder særligt meget i de nye kommuner. Vi i patientforeningen mener, at det er uanstændigt, at lungekræftramte havner derhjemme uden en rehabiliteringsplan. Når man kan give hoftepatienter en plan for genoptræning, bør man også kunne give lungekræftpatienter en rehabiliteringsplan.”

Skrevet af lungekræftpatientforeningsformand Alice Skjold Braae fra Hvalsø i Randers Amtsavis d. 14. november

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam