Tak til
 






  
05/05 2023

Den ny karakterskala duer ikke

I det følgende indlæg fortæller en mand fra Hornslet om, hvorledes den af regeringen indførte karakterskala ingen plads giver for at belønne kreativitet – noget, der ellers er stærkt efterspurgt i det moderne danske erhvervsliv:

”Danmark har fået en ny syvtrinsskala, der skal erstatte den gamle 13-skala (10 trin). Topkarakteren hedder nu 12. Begrundelsen for denne nye skala er, at danske studerende får færre topkarakterer i forhold til andre lande i EU. Ved at slå 11 og 13 fra den gamle skala sammen i 12 må man nødvendigvis få flere med topkarakter.
Det er bare ikke den reelle forklaring. Den nye skala er et led i Bologna-processen, som er en harmoniseringsproces mellem bl.a. EU`s uddannelsessystemer.
Pointen med dette læserbrev er at gøre opmærksom på, hvad der kan blive konsekvensen af denne nye topkarakter på længere sigt. Der følger nemlig også en helt ny måde at give karakterer på med denne nye skala. Når en elev kommer ind til eksamen, er udgangspunktet karakteren 12, og så trækker man ned til 10, 7, 4, 02, 00 og -3, alt efter hvor meget den enkelte elev kan af det opgivne pensum. Vi véd, hvad de skal kunne på forhånd – ingen overraskelser!
Den gamle skala gav mulighed for, at den studerende kunne overraske eller være klogere end læreren. Nytænkning kunne belønnes med 13. Kreativitet kunne hyldes og honoreres. Det kan man ikke med 7-trinsskalaen. Karakteren 12 svarer kun til standard, til pensum, det normale, og dét alle andre kan – også uden for landets grænser.
Danmark klarer sig godt i den globale konkurrence. Erhvervslivet siger, at dét er, fordi vi kan noget unikt. Medarbejdere tør gøre noget, der falder uden for ”pensum”.
Den nye karakterskala er kun én af de ting, der trækker i den forkerte retning.
Stem folkeskolen ind – stem for en ny skolepolitik!”

Skrevet af Søren Aakjær fra Hornslet i Randers Amtsavis d. 10. november

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam