Tak til
 






  
05/05 2023

Chaufførers blokade var helt berettiget

Forleden lavede nogle chauffører flere steder i landet en blokade, som mange mennesker havde lidt svært ved at forstå årsagen til. Den får de hér af en chauffør fra Århus:

”Chauffør-blokaden var desværre slet ikke omfattende nok!
Særdeles omfattende er derimod kørehviletidsbestemmelserne og bødekravene, som er ganske uden relation til de faktiske forhold! – Der er imidlertid tale om skjulte, politiske dagsordener om blandt andet indførelse af billig, udenlandsk arbejdskraft, som i øvrigt bor elendigt i campingvogne og på moteller, aflønnes elendigt (og ofte delvis sort), snydes for feriepenge og i øvrigt har et elendigt arbejdsmiljø!
Lad os få kørehviletidsbestemmelser for al motoriseret trafik – også privat befordring – efter samme principper! For eksempel elektronisk overvågning – og mulighed for udstedelse af bødestraffe efter 12 måneder, som det gælder for lastbilchauffører!
Først da vil det gå op for befolkningen hvilke urimeligheder, der hér er tale om.
Og lad mig gentage: kørehviletidsbestemmelserne i den nuværende udformning har intet at gøre med trafiksikkerhed – alene med økonomiske aspekter på EU-niveau!
Seneste ændring er endda direkte til skade for trafiksikkerheden – nemlig, at vi nu hér fra foråret 2007 skal køre seks ekstra timer i en uge uden hviletidskompensation! Dette efter pres fra polske forhandlere.
Vi chauffører har ingen forståelse for ren chikane-lovgivning udarbejdet af højrøvede akademikere i Bruxelles i pauserne mellem deres champagne-parties og bordelbesøg for skatteborgernes penge!
De har nemlig ingen forståelse for os og vores arbejdsmiljø.”

Skrevet af Steen Johannsen fra Århus i Randers Amtsavis d. 10. november

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam