Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Brug fornuften!



Valgkampen har været præget af, at partierne har fremsat mange synspunkter, som næsten alle kan tilslutte sig. Det medfører, at mange vælgere er fristet til at træffe deres afgørelse »med hjertet« - nemlig ud fra, hvilken af politikerne på TV-skærmen, som man fatter mest sympati for.
Jeg forstår godt, at mange vælgere med en liberal grundholdning gerne ser mere markante synspunkter fra »mit« eget parti, Venstre, men jeg er ikke i tvivl om, at man bør stemme på partiets kandidat alligevel. Venstre har en stor del af æren for de valgmuligheder og den stigning i velstanden, som vi har opnået i de seneste 6 år. Kun manglende evne eller vilje til at huske tiden forinden kan være årsag til beskyldningerne om, at det er gået den forkerte vej.
Lad derfor Venstre stå i spidsen for regeringen også i den næste valgperiode, og husk på, at det er nemmere at påvirke en kurs indefra end udefra.
Dertil kommer, at Venstre er et af de partier, der har store chancer for at få valgt en lokal kandidat til Folketinget, nemlig Anne-Mette Winther Christiansen. Hun har i den forløbne periode bevist, at hun er en meget værdifuld repræsentant for Djursland i Folketinget. Brug fornuften og stem på Anne-Mette Winther Christiansen den 13. november!

Med venlig hilsen
Knud Kildal
Hornsleths Alle 5a
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam