Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Volden skal bekæmpes!



Af MF Morten Messerschmidt (DF),
medl. af Folketingets Retsudvalg


De seneste år har desværre været præget af en række voldelige episoder i det danske natteliv. Skyderier, knivoverfald, slagsmål, vold og trusler om vold imod dørmænd mv. forekommer stadig oftere. En sådan udvikling bør mødes med politisk handling. Det er meget godt med de fordømmende ord, men uden konkrete tiltag er det intet værd. Derfor har Dansk Folkeparti fremsat forslag, der skal modvirke denne udvikling og sikre større tryghed i nattelivet. Både myndighederne og erhvervsdrivende må have bedre redskaber til at sikre gæsternes og de erhvervsdrivendes sikkerhed og håndtere de stadig flere og større problemer i nattelivet.
Eksempelvis bør der gives mulighed for, at et tilhold gælder samtlige virksomheder i en eller flere kommuner. I dag gælder et tilhold kun adgangen til den enkelte virksomhed, hvilket giver voldsmændene alt for frie tøjler. Det skal vi have ændret, så restauranter, diskoteker, barer, mv. kan checke, om de personer, der lukkes ind, har tilhold - ikke bare på det pågældende sted, men i hele lokalområdet.
Højere straffe må også være en del af løsningen. Både når det kommer til overtrædelse af tilhold, men også i det desværre stadigt stigende antal sager om vold mod dørmænd, bestyrere og personale, skal straffene op. Som reglerne er i dag, kan straffen forøges med 50%, hvis ofret pga. sit arbejde er særligt udsat for vold. Men intet tyder på, at dette har den nødvendige effekt. Er voldsudøverne vidende om, at offeret er f.eks. dørmand, bør straffen derfor skærpes yderligere, ligesom voldelige overfald imod dørmænd uden for arbejdstiden skal straffes langt hårdere.
På baggrund af mange tilfælde af voldelige overfald i nattelivet foreslår Dansk Folkeparti derfor, at der indføres et totalt forbud mod knive i nattelivet. Kun personer, der bærer kniven som led i sit erhverv, skal kunne undtages. Grundlæggende hører våben slet ikke til i nattelivet - og forbudet skal derfor helst føre til at sikre en regulær »afvæbning« af nattelivet. Men forbud gør det ikke uden straf. Og her må vi se i øjnene, at de nuværende straffe slet ikke har den fornødne præventive effekt. Derfor må de op. Dansk Folkeparti vil have sikre gader - også om natten. Derfor skal regler ændres og strammes op. De seneste års udvikling skal vendes. Og det kan kun gå for langsomt.

(Forkortet af redaktionen)

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam