Det mener i alt fald den nyslåede folketingskandidat for Djursland, der uddyber det i det følgende:
”De politiske partier lover en masse forbedringer af både indkomsten, men også en bedre velfærd. Jeg kan sagtens se, hvad Venstre vil give i skattelettelser, og hvad dét betyder for mig. Men det er mere uklart, hvad jeg får ud af deres velfærdsløfter. Kan det være, fordi de ikke selv véd det, eller at de måske slet ikke ønsker en forbedring?
Hvis jeg som borger skal forstå deres løfter, skal det altså være mere synligt. Socialdemokraternes velfærdsrettigheder er derimod meget synlige. Vi siger, hvad vi som minimum vil give borgerne af service, og så giver vi endda kommunerne mulighed for at tilbyde mere, hvis de vil dét.
På børneområdet siger vi blandt andet maksimalt 6 børn pr. voksen i børnehaverne, ingen lukkedage, mindst 4 kvadratmeter pr. barn i daginstitutionerne, maksimalt 24 elever i klasserne og billig mad på skolerne. På ældreområdet siger vi blandt andet ret til et bad om dagen og ret til rengøring mindst én gang om ugen. Vi siger også ret til enestue for døende, ret til genoptræning inden for en uge og et årligt gratis sundhedstjek til alle danskere. Vi mener, at de hér ting skal være en selvfølge, og at vi ikke skal finde os i minidre. Det synes jeg er til at forstå for den enkelte borger, i stedet for at pakke det ind i en masse milliarder til bedre velfærd, som Venstre gør det. Hér kan I se, hvad Socialdemokratiet vil – og længere er den ikke.”
Skrevet af S-folketingskandidat Leif Lahn Jensen i Lokalavisen d. 26. september
Kilde: Lokalavisen
sof