Tak til
 






  
05/05 2023

Alle skal stå sammen for at spare energi

Den tidligere socialdemokratiske borgmester i Langå har skrevet følgende om behovet for, at alle i det danske samfund står sammen om at spare på energien:

”Vi skal fortsat have fokus på forbruget af energi – både i den offentlige og private sektor. Der er stadig millioner af kroner at spare på udgifterne i de 98 nye, større og stærkere kommuner og fem regioner.
Det drejer sig ikke kun om penge, men mindst lige så meget på miljøet og et nødvendigt bidrag til at sikre en bæredygtig udvikling – både lokalt og globalt. Det er vigtigere end nogensinde før med politisk fokus på emnet og kontrol med udviklingen i forbruget af energi.
Heri ligger, at alle kommuner og regioner bør have en samlet energipolitik, hvis det ikke allerede er sket.
Derfor er det skuffende, at kun 27 kommuner er med i konkurrencen om at blive ”Årets Energisparekommune”, ”Årets Energirigtige Kommune” eller ”Årets CO2-kommune” og vinde et flot kunstværk og en kontant pris. Bare 7 af de 19 kommuner i Region Midtjylland deltager: Favrskov, Hedensted, Ikast-Brande, Odder, Skive, Viborg og Århus kommuner.
Til næste år bør det være meget bedre – både på landsplan og i regionen. Alle deltagerne får gode værktøjer til at skære ned på forbruget af energi.
Kappestriden mellem kommunerne har kørt siden 1994, da Langå Kommune sikrede sig titlen som ”Årets Elsparekommune”. I 1999 blev kommune hædret som ”Årets El-rigtige Kommune”, hvilket blev gentaget i 2000 og 2001, 2002 og 2003, og i 2006 placerede Langå Kommune sig som ”Årets Energirigtige Kommune” med det laveste forbrug af el, fjernvarme og naturgas af 104 kommuner.
Blandt de vigtigste årsager til, at vi nåede så langt, er: Kommunens bygningsinspektør havde ansvaret for alle bygninger og vedligeholdelsen. Han kunne frit flytte rundt med pengene på budgettet og kombinere behovet for vedligeholdelse med mulighederne for at spare mest muligt på energien.
Vore erfaringer viser, at en markant indsats for at spare på energien egner sig dårligt til at være omfattet af decentral administration, som ellers er glimrende på andre felter.
I dag er det langt lettere at reducere og holde et lavt forbrug af energi end for 15 år siden, da vi for alvor tog fat på opgaven. Nye materialer, metoder og tekniske hjælpemidler har set dagens lys, og der er høstet en masse praktiske erfaringer, som vi kan bygge videre på. Energicentre, energiselskaber og Energitjenesten står parat til at hjælpe med at løse opgaven, og mulighederne for at låne til de nødvendige investeringer, som tjener sig ind igen, er gode.”

Skrevet af S-regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen i Randers Amtsavis d. 2. juni

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam