Tak til
 






  
05/05 2023

Socialdemokrater og søforklaringer!



Socialdemokrater og søforklaringer!

Socialdemokraterne i Nord-djurs ønsker at bruge 200.000 kroner på udarbejdelse af et projekt, der skal beskrive mulighederne for at etablere en sø i området mellem Kolind og Grenaa, der siden 1870’erne har været tørlagt. Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn er imod ønsket om etablering af en kæmpe sø. Vores modvilje er baseret på, at søprojektet udgør en næsten uovervindelig trussel mod hele åsystemets bestand af havørreder. Erfaringer fra mange steder i landet viser nemlig, at cirka 80% af alle havørred-unger, der om foråret trækker mod havet, vil gå til i søen. Den store dødelighed skyldes dels, at de unge fisk på deres første vandring mod havet, ædes af rov-fisk og fiskeædende fugle i søen, og dels at de mister orienteringen i søen og siden går til. Denne viden om, at søer er fuldstændig ødelæggende for bestande af havørreder, er ikke ny, men alligevel er der alt for mange eksempler på, at åernes mest sårbare og truede art - ørreden - ofres, når der laves nye søer. Når man anlægger nye søer, er det nærmest som om, at man kun tænker i reduktion af næringsstoffer til de indre danske farvande. Sportsfiskerforeningen frygter derfor, at hensynet til åsystemets havørreder, også her vil blive tilsidesat, og det vil betyden døden for både havørreder og forening.

For 200.000 kroner er man sandsynligvis i stand til at få foretaget en undersøgelse ud fra oplysninger, der er kendte og tilgængelige, men kvaliteten af undersøgelsen bliver efter vores vurdering ikke i den bedste halvdel. Såfremt socialdemokraterne får flertal til at bruge 200.000 kroner på en forundersøgelse, skal de alligevel være velkommen til det. Men vi tillader os imidlertid at pointere, at det er vigtigt, at præmisserne for undersøgelse selvfølgelig kommer til at afspejle de ønsker, som områdets ejere og brugere af enhver art har.



Med venlig hilsen
G. B. Jørgensen
Skovvangen 12
8500 Grenaa
Formanden for
Sportsfiskerne


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam