Kontanthjælpsmodtagere skal ikke i bås En dame fra Randers skriver i det følgende om en fare, hun ser ved mange kommuners iver efter at få kontanthjælpsmodtagere i job for enhver pris, ligemeget hvor meningsfyldt det er/ikke er for vedkommende:
”Der ses ret firkantet på arbejde i dag. Der er ingen tvivl om, at det er sundt at være på en arbejdsplads, som anerkender éns evner, og hvor man fungerer socialt. Mange er glade for at komme op ved hanegal og ”væk hjemmefra”. Imidlertid er det langt fra alle, der har det sådan. Nogle mener, at samfundet lider af et klokkeslets-tyrrani, som hører bondesamfundet til, og at sociale netværk og anerkendelse sagtens kan hentes andre steder fra via fællesskaber, familie, venner, foreninger, nettet etc.
Det gælder også for kontanthjælpsmodtagere. Placerer man dem i dét, nogle kalder ”dum i arbejde”, tvinges de som oftest til ensformige, hjerneløse jobs, som måske for nogle kan være ganske rart, hvis miljøet er godt, men ikke nødvendigvis. At være tandhjul i en velsmurt maskine er for robotter, ikke for mennesker, og er tonen tilmed hård, foretrækker nogle at undgå det.
Kontanthjælpsmodtagere placeres i match-grupper, hvor staten giver tilskud afhængig af kategorien. Dét er i sig selv meget betænkeligt. Det skaber jo en forudindtagethed om dem som personer, hvilket ikke nødvendigvis passer til deres eget selvbillede og ofte medfører en følelse af overgreb og ydmygelse.
Kontanthjælpsmodtagere har derfor ikke samme indflydelse på deres liv som andre, og i et samfund, hvor tidens løsen er selvoptagethed og forbrug, sætter økonomien hårde grænser for deres handlinger. Handlinger, som kunne virke lindrende og sundhedsfremmende (værdige boligforhold, sund mad og tøj og råd til en computer) eller bryde isolationen. Nogle bliver modløse og mister efterhånden troen på sig selv og et værdigt liv, hvor de selv kunne have indflydelse på dagsordenen.
Kommunerne bør overveje aktiveringsprojekterne nøje, og skal kontanthjælpsmodtagerne kategoriseres, bør kommunen til gengæld oprette en hjemmeside, hvor kontantshjælpsmodtagerne kan give socialforvaltningens personale samt arbejdsgiverne i aktiveringsprojekterne karakterer via et point-system. Det kunne måske stoppe klientgørelsen og dén afmagt, som følger i farvandet på dét at være på kontanthjælp.”
Skrevet af Susan Dich Mortensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 30. januar |