| Formanden for jordbrugernes landsorganisation er træt af, at folks sportsudøvelser i fritiden med medfølgende sygefravær skal betales af arbejdsgiverne. Han skriver:
”Mange virksomheder har svært ved at tiltrække ledig dansk arbejdskraft i denne tid. På dén baggrund har beskæftigelsesministeren bestemt, at der skal arbejdes på at nedbringe sygefraværet blandt de ansatte medarbejdere for herved at få arbejdsstyrken øget.
Konkret skal dette ske ved, at sygefravær indgår i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV).
Vi er enige i, at sygefraværet skal nedbringes.
Vi har i jordbruget generelt et lavt sygefravær, men én af de ting, vi passende kan se på, er sportsskader. Hvorfor skal vi som arbejdsgivere være med til at betale for skader opstået i folks fritid i situationer, de selv har bragt sig i?
I disse vintermåneder sker der mange sportsskader og skader som følge af vinterferie-aktiviteter. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere vil gerne sammen med beskæftigelsesministeren være med til at nedbringe disse ved at gøre det til folks egen udgift og ikke arbejdsgiverens.
Så skal man nok være mere påpasselig.”
|