Tak til
 






  
05/05 2023

Hvilshøj taler mod bedre vidende



Hvilshøj taler mod bedre vidende

Én af stifterne af Præsteinitiativet føler sig på det seneste bekræftet i dét, hun efterhånden har sagt i flere år, nemlig at den danske udlændingepolitik er for skrap. Og der er faktisk en åbning i lovgivningen for at give humanitært ophold i særlig tilfælde, selvom integrationsministeren benægter dette:

”En 15-årig dreng var på nippet til at bive udvist til borgerkrig på Sri Lanka. En mor er blevet udvist fra sine små børn og sin mand (med arbejde hér i Danmark) til et borgerkrigshærget Kosovo, hvor hendes mand ikke kan få arbejde. En mor skal udvises til Tyrkiet fra sin mand og sine to børn i Danmark, skønt hun er lammet og ligger i hospitalsseng.

Den umenneskelige udlændingepolitik river familier fra hinanden og ødelægger menneskeliv. Kun få af disse skæbner når frem til avisspalterne, så er der måske håb for, at lige netop deres sag bliver løst.

Forfærdeligt! Selv udvisningsministeren indrømmer indirekte, at det er forfærdeligt, men bedyrer straks derpå, at hun ikke kan – eller vil? – føre ”sympatipolitik”.

Nej, vi er helt klar over, at det er Udlændingelovgivningen som helhed, det er galt med. Så galt, så Danmarks umenneskelighed nu står tydeligt udstillet i avisspalterne hver dag.

Der er altså ingen ”sympatiparagraf”, hedder det fra ministeren. Men deri tager ministeren fejl!

Sympatiparagraffen hedder humanitært ophold, som kan gives ”til en udlænding, der (….) befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.” (Bekendtgørelse af Udlændingeloven, § 9, stk. 1). Ministeren har selv været så venlig at sende mig bekendtgørelsen.

Hvor længe skal de fuldstændigt magtesløse børn, mødre og fædre betale for danskernes fremmedangst? Hvor ondt kan det blive?”


Skrevet af sognepræst og præsteinitiativ-medstifter Bodil Hindsholm Hansen fra Havndal i Randers Amtsavis d. 23. november


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam