Tak til
 






  
05/05 2023

Sparer en peberspray mandskab?

Den næsten daglige læserbrevsskribent i Amtsavisen, Niels Vissing, retter (som sædvanlig, havde vi nær sagt) i dag sit skyts mod Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Denne gang handler det om dét forsøgsprojekt med peberspray, som bl.a. politiet i Grenå er med i:

”Politiet i bl.a. Århus har nu – på prøve – en peberspray med sig, når de er på patrulje. Det har gjort Morten Messerschmidt så euforisk, at han mener, at dén ordning skal gøres permanent og gælde for hele landet nu! Dog er politiet selv meget skeptisk over for det, og også folketingsfolk fra regeringspartierne – herunder Michael Aastrup – maner til besindighed. Men Messerschmidt lider åbenbart af paranoia og er sikker på, at har politiet ikke dét våben, ja så kan de ikke udføre deres arbejde.
Det er da muligt, at det er en god idé, men man skal hele tiden huske på, at et våben altså også kan bruges af de kriminelle. Det kunne jo være, at kriminelle pludselig brugte det mod politiet, inden politiet selv gjorde – og hvor er vi så henne?
Nu véd jeg godt, at i Dansk Folkeparti tager man det ikke så tungt, om loven brydes. Selveste guruen i partiet – Pia Kjærsgaard – har tidligere brugt peberspray mod en forbipasserende kvinde. Dét fik hun dom for – så derfor mener Messerschmidt naturligvis, det er en god idé. Men Messerschmidt og gode idéer hører ikke rigtig sammen.
Til slut skal jeg lige bede Messerschmidt om, at jeg får mit svar på, hvor det er, han vil spare personale i det offentlige. Det er måske inden for politiet, siden han nu vil udstyre dem alle med spray – for så tror Messerschmidt måske, at der kan skæres på antallet af betjente.”
Skrevet af Niels Vissing fra Randers i Randers Amtsavis d. 29. juni

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam