Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dårlig behandling af børnefamilier

Følgende indlæg er faktisk et á propos til den verserende debat om kommunens Strategiplan. Det er to forældre fra Fjellerup, som er godt trætte af beslutningen om at spare den sunde mad i børnehaverne væk. De mener ikke, det er en måde at leve til Strategiplanens ord på, om at Nørre Djurs skal være et godt sted at bo med børn:

"Kommunalbestyrelsen i Nørre Djurs satser på at få flere unge familier til kommunen. Samtidig forringer man vilkårene for børnefamilierne.
Budgetforhandlingerne i Nørre Djurs Kommune bød på besparelser. Det er forståeligt. Men én af besparelserne virker uforståelig. Det drejer sig om sølle 148.000 kroner, Børnehaverne hidtil har kunnet servere morgenmad, drikkevarer og mellemmåltider for. De fleste kan sikkert forestille sig, hvilket scenarium det vil være for en familie at skulle "smøre" en "madpakke" med morgenmad, mælk, frugt, boller o.s.v. foruden den obligatoriske madpakke til frokost.
I Fjellerup har forældrebestyrelsen klogelig valgt fortsat at stå for morgen- og mellemmåltider samt drikkevarer til børnene. Det betyder en forhøjelse af brugerbetalingen. Ikke store penge, 66 kroner pr. barn pr. måned.
De negative konsekvenser af kommunalbestyrelsens beslutning er mangfoldige:
1) Social skævhed. Der er tale om en forhøjet brugerbetaling, men i modsætning til den almindelige forældrebetaling til institutionen gives der ikke søskenderabat. Og for de dårligst stillede familier, som har hel eller delvis friplads til børnene, gives der heller ikke tilskud til denne ekstra brugerbetaling.
2) Forskelsbehandling af børn i børnehaver og børn i dagpleje. I dagplejen er kosten stadig inkluderet i prisen.
3) Kommunalbestyrelsen sender et signal om, at børnenes kost er forældrenes problem. I Fjellerup Børnehave har vi valgt at gå den anden vej ved at lave en fuldt forældrebetalt kostordning, hvor børnene deltager i at tilberede en sund og varieret kost. Vi vil gerne lære dem gode madvaner. Kommunalbestyrelsens beslutning opleves som et slag i ansigtet på et borgerinitiativ, som ellers kunne være med til at gøre Nørre Djurs til en attraktiv kommuner for børnefamilier.
4) Beslutningen er i direkte modstrid med dén Strategiplan, der er udarbejdet for Nørre Djurs. Heraf fremgår det bl.a., at man vil satse på at tiltrække unge familier til kommunen. "Skal det foregå ved at vilkårene for at drive attraktive børneinstitutioner forringes?", spørger vi.
Beslutningen er gennemtrumfet i kommunalbestyrelsen af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti og er måske ét af de uforståelige resultater, som hovedløs blokpolitik kaster af sig."
Skrevet af Mads Hammer og pastor Robert Bladt på vegne af forældrebestyrelsen ved Fjellerup Børnehave

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam