”Der skal nu til at betales licens på en anden måde end hidtil, så også de, der ”kun” ser tv på en pc, kommer til at betale.
Det er egentlig meget naturligt, at man på dén måde får lukket et hul, der ellers er i den nuværende form for licens.
Men hvor mange hér i Danmark har intet tv eller et radioapparat?
Jeg kan ikke forstå, at man ikke helt afskaffer licensen og opkræver dét, der skal bruges, over skatten.
Det er godt nok i modstrid med regeringens fikse idé om skattestop, men det er vel bedre, at de, der har ”de bredeste skuldre”, også betaler mest.
Nej – det er jo ikke ligefrem dét, den nuværende regering vil – og det kan vi jo også se andre steder.
Det bliver dyrere at få børn passet, der spares hér og dér – men skattestop, ja det har vi.
Og det har vi, fordi er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevide med hensyn til, at befolkningen faktisk godt vil betale mere i skat, hvis de kan se, at der bliver forbedringer på daginstitutioner, på plejehjem og på sygehuse, men Fogh står fast!
Han vil have sin ”minimalstat” – og så må det koste, hvad det koste vil!”
Skrevet af Niels Vissing fra Randers i Randers Amtsavis d. 24. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof