En ellers skøn morgen i maj blev for mig en dyster påmindelse om, hvor skrøbeligt menneskelivet er. Avisen oplyste, at Ingrid Rasmussen fra Åstrup var død kort før hun ville være fyldt 70 år.
Få dage forinden mødte jeg Ingrid og Svend i Lillegade i Grenaa. Ingrid havde gennem længere tid haft helbredsmæssige problemer, men de oplyste, at nu gik det ganske godt. I stedet spurgte de til min kone, Ellen, der i vinter har haft brækket en fod. Trods egne skrøbeligheder viste de typisk for dem interesse for andre.
Svend og jeg blev arbejdskammerater ved Grenaa Kommune midt i 1960’erne. En kort tid var Svend skraldemand, men hans gode håndelag bevirkede, at han snart blev betroet andre opgaver. Vort samarbejde fortsatte dog i Kommunale Arbejdsmænds Klub, hvor vi ofte var til årsmøder sammen.
Da jeg i årene fra 1969 til 1973 var alene i det daglige, inviterede Svend og Ingrid mig jævnligt til Åstrup på middagsmad. Ingrid var en dygtig husmor og en god mor for parrets børn. I en årrække gjorde hun rent på en skole - senere blev hun hjemmehjælper. Da vi satte os på pensionistbænken fortsatte vort venskab og samarbejde. Vi kom således til hinandens private fester, og vi mødtes jævnligt i 3F’s pensionistklub, hvor Svend sidder i bestyrelsen. Sidst jeg besøgte mine venner i Åstrup var i januar måned. Mit ærinde var at sælge lodsedler til Danmarks Afholdsforening, hvor Ingrid og Svend hørte til de mangeårige stamkunder. Ingrid havde endnu nogle julesmåkager tilbage, og over en kop kaffe fortalte hun om børnene, som det går godt for, og om fremtidige rejseplaner. Disse blev desværre ikke realiseret. Ingrid og Svend blev viet i Kastbjerg Kirke på Djursland. De levede som få op til det kirkelige vielsesrituals ord om at være andre til godt eksempel. Æret være Ingrid Rasmussens minde.
Henning Sørensen
Villa Pax, Irisvej 17
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
sof