Det følgende er en særdeles besk kommentar til, hvor svært det kan være at rejse med tog med Grenå Station som omdrejningspunkt – når man f.eks. bor på Anholt:
”At gøre en rejse mellem Anholt og Nyborg er vel ingen sag – såfremt det ikke sker på en lørdag eftermiddag eller en søn-/helligdag.
I juni måned skulle Deres ærbødige have været til en fest i Nyborg, nærmere betegnet d. 25. juni. Jamen, den var jo bare helt fin, for vores færge sejler på dén søndag. At komme fra havnen i Grenå og til stationen ville heller ikke være noget problem, men….
For at blive befordret med DSB skal man være i besiddelse af en gyldig rejsehjemmel. I gamle dage – for slet ikke så længe siden – gik man ind på stationen, købte en billet, og så kunne man begynde sin rejse med god samvittighed. Dén går ikke mere.
Man – DSB – har lukket Grenå Station, således at man, hvis man skal købe en billet, skal begive sig over til Grenå posthus, som har overtaget billetsalget for DSB. Det er der normalt heller ingen problemer i. Næh, de kom først, da jeg ringede til ”DSB-Plads” for at reservere mig en plads i toget fra Grenå til Nyborg omtalte søndag.
Jeg præsenterede mig og fortalte, at jeg bor på Anholt.
”Posthuset er vel lukket på en søndag, så hvordan får jeg så min billet?” spurgte jeg.
”Jamen, du kan købe den over Nettet og så bare betale den med dit Dankort!” svarede herren hos DSB. ”Så sender vi den til dig!”
”Jeg har ikke noget Dankort, hvad gør jeg så?” svarede jeg.
”Jamen, der er da en automat på perronen”, betroede DSB-manden mig.
”Skal der ikke temmelig mange mønter til, og hvad med pladsbilletten?” spurgte jeg.
”Jamen, kan du så ikke komme ind for at hente den, når posthuset har åbent?” foreslog DSB-manden mig.
Tænk, jeg var så naiv at tro, at man skulle være stiv udi geografien, hvis man ville arbejde hos DSB, så jeg måtte forklare, at det i al beskedenhed tager 2 ¾ time hver vej med færgen til og fra Grenå.
”Så lang tid?” spurgte DSB-manden mig, der nu godt kunne se, at dét med ”lige at hente billetten” måske ikke var så god en idé i det pågældende tilfælde.
”Vi kan jo også sende dig billetten med et girokort”, foreslog DSB-manden nu. Se, dét lød jo af noget, men så fortsatte han: ”Det koster altså 25 kroner i gebyr, hvis du skal have et girokort med!”
Nu kølnedes min interesse kendeligt. Hvorfor i alverden skulle jeg dog betale et gebyr på 25 kroner for at få lov til at betale en regning? Oveni ville portoen for giroen på ca. 12 kroner så komme – altså i alt 37 kroner, og dét fordi DSB har lukket stationen i Grenå, og posthuset har lukket på en søndag.
”Jeg tror, jeg bliver hjemme d. 25. juni!” sagde jeg og sagde pænt farvel.
Jamen, hvad gør man i dén situation? Jeg valgte at blive hjemme, men ville det ikke være en sag for et ellers blomstrende erhvervsliv at se på? Havde jeg nu ventet med at købe billetten, til jeg var i toget, så ville det have kostet 600 kroner i strafgebyr. Nogen må da kunne prikke til DSB for at fortælle dem, at dén går altså ikke.
Jamen, jeg spørger bare!”
Skrevet af Henrik Gimbel fra Anholt i Randers Amtsavis d. 4. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof