Grenaaportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Maja Lisa Engelhardt fortæller: Mit Univers Som Billedkunst, i Grenaa onsdag d. 26/10 kl. 19.30-21.30

Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt fortæller om sit liv som billedkunstner, hvorfor hun ville være kunstner og hvordan hun arbejder. Hun har i mange år boet i udlandet, men det er stadig hendes barndoms landskab i det naturskønne Vestsjælland der ses i hendes kunst. Med vægten på det oplevede frem for det iagttagede nærmer hendes udtryk sig det abstrakte. I de heftige penselstrøgs vekslende strukturer og den mættede, rige farveskala støder man også på genkendelige fragmenter, der åbner op for billedernes fortællinger. - Entré: 100 kr.


Maja Lisa Engelhardt.
Siden hendes debut i 1985 er Maja Lisa Engelhardts landsskabsmotiver blevet mere religiøse i deres grundtone, og hun står bag over 30 udsmykninger af kirker i Danmark og USA og i en række offentlige institutioner bl.a. Odense Rådhus, Københavns Universitet med alt fra glasmosaikker til bronzerelieffer.

Maja Lisa Engelhardt har altid vidst at hun skulle være kunstner. Denne aften kan vi høre hvorfor, og hvad der driver "værket". Hvordan hun arbejder med historiefortælling og religiøse motiver, og hvordan så voldsomme naturskildringer kan undfanges på et atelier i Paris.

Arrangementet tilbydes i samarbejde med Grenaa Kunst- og Musikforening samt med og på Kystvejens Hotel.

Boggalleriet, Trangbæk bøger giver denne aften mulighed for at handle kataloger med Maja Lisa Engelhardt.

I prisen på 100 kr. er inkluderet kaffe/te og kage i pausen.

Forud for foredraget tilbyder Kystvejens restaurant 7 små retter i en servering for 150 kr. Forudbestilling er nødvendig på 89595959.

Kunstsamlingen på Kystvejens Hotel- og Konferencecenter er unik ved at være en af Danmarks største private kunstsamlinger. Kl. 17 tilbydes en GRATIS guidet rundvisning. Tilmelding til dette er også nødvendig, på 89595959.

Arrangør:
FOF Djursland
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11 pr.
8500 Grenaa
Tlf: 86325588
www.fof-djursland.dk

Det er hér dét sker:
Kystvejens Hotel og Konferencecenter
Kystvejen 26
8500 Grenaa
Tlf: 89595959
www.kysthotellet.dk

Kilde: FOF Djursland.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam